Mette Luxhøj

Er det muligt at få nye vinkler på kønskløften? Som leder inden for MedTech kan jeg se, at min rejse startede for længe siden – påvirket af min egen forudindtagethed kunne jeg være snublet. Jeg tænker tilbage på, da jeg var en lille pige. Jeg klippede mit lange hår af på grund af komplimenter. Tåbeligt på en måde, men også et statement. Allerede dengang ønskede jeg at få komplimenter for min hjerne og mine evner, ikke for mit hår eller mine brune øjne. Jeg konkurrerede i sport med drenge, både i basketball og atletik. Jeg var hurtig og stærk, men det var ikke nok for mig. Jeg tænkte, at det ville være lettere at være dreng, når jeg blev voksen. Jeg kunne ikke lide at blive kvinde. Jeg troede, det gjorde mig svag. I årenes løb fandt jeg ud af, at det aldrig handlede om køn som sådan, men om misforståelser. At omfavne mig selv som den person, jeg er, fik mig til at indse, at min styrke er dybt forankret i den måde, jeg overvinder udfordringer på, skubber grænser, samarbejder og trodser stereotyper. At være stærk handler bestemt ikke om køn. Mine menneskelige evner er mine stærkeste aktiver som person og leder. At påtage mig lederroller har været en utrolig rejse for mig – fuld af kontinuerlig selvrefleksion og erkendelse af potentiale. Jeg er virkelig taknemmelig for de succeser, mine kolleger og jeg har opnået sammen, og alt det, det har lært mig. Men min drøm var aldrig at blive leder. Jeg tror ikke, at jeg blev opmuntret til at se den vej for mig eller overhovedet troede, at det var muligt, da jeg voksede op. Jeg trådte helt sikkert ud af min komfortzone den dag, jeg startede på MedTech – ofte som en af de få kvinder i lokalet. Jeg følte virkelig, at jeg var nødt til at bevise mit værd – vise endnu bedre resultater for at blive bemærket og anerkendt. Fra mit perspektiv synes mange talentfulde kvinder stadig at tøve med at træde ind i lederskabet eller får ikke muligheden, selv i et nordisk land som Danmark.