Vi ved efterhånden at diversitet giver os langt bedre virksomheder, kvalitet og tiltrækning. Men hvorfor er det så stadig svært i praksis, at vi f.eks. har brug for et projekt om Powerwomen? Har vi en ulempe i ikke i tilstrækkelig grad turde at tage chancer, tro på at vi kan uden at være 100% sikre og turde gøre opmærksom på hvad vi kan og vil? Så falder det nok ud til andres fordel.”Tænk som en mand” er et velmenende råd, jeg har fået flere gange –det har jeg utroligt svært ved! Den største ”fælde” for mig er ikke at falde for fristelsen til at forsøge at ”passe ind” –det er som at spille på en klar udebane. Jeg bliver nødt til at huske mig selv på, at spille på min ”hjemmebane”, hvor jeg ved jeg er god, finde mine indre superpowers –stole på præcist mine erfaringer og kompetencer, og ikke mindst være modig nok til at sige det højt, og tydeligt turde bidrage med en forskellighed, der gerne skulle gøre os stærkere sammen. Så for alle grupper, der er underrepræsenterede; måske kan vi være lidt modigere og gørevores stemmer lidt højere og lidt tydeligere -og stolt stå ved de forskelligheder, vi bringer til bordet. –Og måske kan vi alle tage tiltag til at dyrke en kultur, hvor vi er oprigtigt nysgerrige på, udfordrer og ikke mindst aktivt søger forskelligheder, som sammen gør os så langt bedre!
We now know that diversity gives us far better companies, quality and attraction. But why is it still so difficult in practice that we e.g. Need a project about Powerwomen? Do we have a disadvantage in not sufficiently daring to take chances, believing that we can without being 100% sure and daring to draw attention to what we can and want? “Think like a man” is well-intentioned advice that I have received several times – I find it incredibly difficult! The biggest “trap” for me is not falling for the temptation to try to “fit in” – it’s like playing on a clear away field. I will have to remember myself, to play on my “home ground”, where I know I am good, find my inner superpowers – rely on exactly my experiences and skills, and not least be brave enough to say it out loud, and clearly dared to contribute with a difference that would like to make us stronger together. So for all groups that are underrepresented; maybe we can be a little braver and make our voices a little louder and a little clearer – and proudly stand by the differences we bring to the table. – And perhaps we can all take steps to cultivate a culture where we are genuinely curious about, challenge and, not least, actively seek differences, which together make us so much better!
