”At kæmpe og ikke at give op er en del af mit DNA. Jeg tiltrækkes af udfordringer, hvor andre siger nej, og det er en vigtig motivation for mig at vide, at det er næsten umuligt.”Jeg blev født i Teheran, lige da den iranske revolution brød ud. Mine forældre lærte mig at stå på egne ben, tage ansvar og ikke at stole på ordensmagten. I min barndom blev jeg kastet rundt imellem forskellige skoler og måtte i en længere periode undvære min far som var på flugt. Samtidig fik jeg at vide at lade som om, at alt var godt. I dag bruger jeg som entreprenør og CEO min teflon overfor udfordringer. At kæmpe og ikke at give op er en del af mit DNA. Jeg tiltrækkes af udfordringer, hvor andre siger nej, og det er en vigtig motivation for mig at vide, at det er næsten umuligt. Ligesom min familie lykkedes med at flygte til et sikrere land, Sverige, så ejer jeg også selv en optimisme –grænsende til overtro –at tingene lykkes til sidst, hvis man vil dem nok. Jeg mistede i min ungdom en nær slægtning til multipel sklerose (MS), hvilket berørte mig dybt. Det motiverede mig til at blive forsker for at finde kure til uhelbredelige sygdomme. Selvom jeg ikke var den akademiske type, så kæmpede jeg mig til en PhD fra Lunds Universitet. Efter samlet 10 års forskning lykkedes det mig endelig at levere insulinproducerende celler. I de samme år blev jeg i øvrigt mor, pendlede fast mellem Danmark og Sverige, og jagtede finansiering for min virksomhed, hvilket føjede til mit selvbillede som fighter. Celleterapi indenfor type 1 diabetes er nu minmission som CEO og stifte ri Pancryos ApS. Selv om det stadigt er en række år før jeg kan fejre mit 10-års jubilæum for virksomheden Pancryos, kan jeg allerede nu kigge tilbage og forstå, at jeg er et eksempel på at viljen kan vinde til sidst. Jeg er fast tilhænger af, at passion og ikke at lytte til andres ’nej’ er vigtige ingredienser for at realisere vores drømme.
Fighting and not giving up is part of my DNA. I am attracted to challenges where others say no, and it is an important motivation for me to know that it is almost impossible.I was born in Tehran just as the Iranian revolution broke out. My parents taught me to stand on my own two feet, to take responsibility and not to rely on law and order. During my childhood, I was thrown around between different schools and had to go without my father, who was on the run, for a long period of time. At the same time, I was told to pretend that everything was fine. Today, as an entrepreneur and CEO, I use my Teflon to face challenges. Fighting and not giving up is part of my DNA. I am attracted to challenges where others say no, and knowing that it’s almost impossible is an important motivation for me. Just as my family managed to escape to a safer country, Sweden, I also possess an optimism – bordering on superstition – that things will work out in the end if you want them enough. In my youth, I lost a close relative to multiple sclerosis (MS), which affected me deeply. It motivated me to become a researcher to find cures for incurable diseases. Although I wasn’t the academic type, I fought my way to a PhD from Lund University. After a total of 10 years of research, I finally succeeded in delivering insulin-producing cells. During the same years, I also became a mother, commuting between Denmark and Sweden, chasing funding for my business, which added to my self-image as a fighter. Cell therapy in type 1 diabetes is now my mission as CEO and founder of Pancryos ApS. Although it is still a number of years before I can celebrate my 10-year anniversary of the company Pancryos, I can already look back and realize that I am an example of how the will can win in the end. I am a firm believer that passion and not taking ‘no’ for an answer are key ingredients to realizing our dreams.