Er det muligt at få nye vinkler på kønskløften? Som leder inden for MedTech kan jeg se, at min rejse startede for længe siden – påvirket af min egen forudindtagethed kunne jeg være snublet. Jeg tænker tilbage på, da jeg var en lille pige. Jeg klippede mit lange hår af på grund af komplimenter. Tåbeligt på en måde, men også et statement. Allerede dengang ønskede jeg at få komplimenter for min hjerne og mine evner, ikke for mit hår eller mine brune øjne. Jeg konkurrerede i sport med drenge, både i basketball og atletik. Jeg var hurtig og stærk, men det var ikke nok for mig. Jeg tænkte, at det ville være lettere at være dreng, når jeg blev voksen. Jeg kunne ikke lide at blive kvinde. Jeg troede, det gjorde mig svag. I årenes løb fandt jeg ud af, at det aldrig handlede om køn som sådan, men om misforståelser. At omfavne mig selv som den person, jeg er, fik mig til at indse, at min styrke er dybt forankret i den måde, jeg overvinder udfordringer på, skubber grænser, samarbejder og trodser stereotyper. At være stærk handler bestemt ikke om køn. Mine menneskelige evner er mine stærkeste aktiver som person og leder. At påtage mig lederroller har været en utrolig rejse for mig – fuld af kontinuerlig selvrefleksion og erkendelse af potentiale. Jeg er virkelig taknemmelig for de succeser, mine kolleger og jeg har opnået sammen, og alt det, det har lært mig. Men min drøm var aldrig at blive leder. Jeg tror ikke, at jeg blev opmuntret til at se den vej for mig eller overhovedet troede, at det var muligt, da jeg voksede op. Jeg trådte helt sikkert ud af min komfortzone den dag, jeg startede på MedTech – ofte som en af de få kvinder i lokalet. Jeg følte virkelig, at jeg var nødt til at bevise mit værd – vise endnu bedre resultater for at blive bemærket og anerkendt. Fra mit perspektiv synes mange talentfulde kvinder stadig at tøve med at træde ind i lederskabet eller får ikke muligheden, selv i et nordisk land som Danmark.
Is it possible to bring new angles to the gender gap? As a leader in MedTech I see that my journey started a long time ago-affected by my own bias I could have stumbled.Here are some snapshots of my life. Flashing back to when I was a little girl. I cut my long hair off because of compliments. Foolish somehow but also a statement. Already back then I wanted to be complimented for my brains and wins not my hair or brown eyes. I competed in sports with boys both in basketball and athletics. I was fast and strong but not enough for me. I thought it would be easier to be a boy when I grew up. I didn’t like becoming a woman. I thought it made me weak. Over the years I found out that it was never about gender as such but misperceptions. Embracing myself as the person I am made me realize that my strength is deeply anchored in the way I overcome challenges, push boundaries, team up and defy stereotypes. Being strong is certainly not about gender. My human skills are my strongest assets as a person and leader.Taking on leadership roles has been an incredible journey for me -full of continuous self-reflection and realization of potential. I feel truly grateful for the successes my colleagues and I have achieved together and all it has taught me. However, my dream was never to become a leader. I don’t think I was encouraged to see that path ahead or even thought it was possible when I grew up. I for sure stepped out of my comfort zone the day I entered MedTech–often as one of the few women in the room. I really felt I had to prove my worth –show even better results to be noticed and acknowledged. From my perspective many talented women still seem to be hesitant to step into leadership or are not given the opportunity even in a Nordic country as Denmark.