Tanya Slavova

Forstå mig. Jeg er ikke som en almindelig verden. Jeg har mit vanvid, jeg lever i en anden dimension, og jeg har ikke tid til ting, der ikke har nogen sjæl.

Da jeg voksede op, modtog jeg en overflod af velment rådgivning: “Vær ydmyg,” sagde de, “Din lærer tager aldrig fejl.” “Succes handler om A’er og at følge normen,” påstod de. “Du kan ikke både være forretningskvinde og musiker -det passer ikke godtsammen.”En opfattelse,der fik mig til at føle mig,som en outsider i mængden. “Sig din mening,” opfordrede de. Men så kom tilføjelsen:”Du er for selvsikker, ton det lidt ned.” I midten af alle disse meninger, begyndte jeg at se forskellige synspunkter forsøge at forme mig.Men jeg ignorerede forsøgenepå at ændre mig. Jeg lyttede i stedet til mine egne, stærke følelser. Med en stærk beslutsomhed holdt jeg fast i mitsande jeg, selv da jeg var meget ung.I dag arbejder jeg med forretningsudvikling,samtidig med,at jeg forfølger musik. Jeg lærte at skate, da jeg var 30 år, og nu optræder jeg om natten og ordnerforretning om dagen. Jeg valgte at ignorere stereotyper og ignorere andre. Hvis den indre ild taler anderledes, lytter jeg kun til den.Så hvad betyder magt? Det er modstand med formål, at være tro mod sinebehov. Et lærred, der ikke er plettet af verdens falmede maling. Et vidnesbyrd om modstandsdygtighed. En holdning langt fra det kedelige.Hvad er din måde,at tilsidesætte stereotyper på?

Understand me. I'm not like an ordinary world. I have my madness, I live in another dimension and I do not have time for things that have no soul.

Growing up, I absorbed a bombardment of well-intentioned advice: “Stay humble,” they said,”Your teacher’s never wrong.” “Success is all A’s and following the norm,” they claimed. “youcan’t be a business womanand be a musician -it does not fit well together” a notion that left mefeeling like an oddball in a crowd.”Speak up,” they urged, but then came the twist, “Your confidence is too much, dial it down anotch.” In the midst of all these opinions,, I beganto see a maze of perspectives aiming todefine me.Yet, I brushed aside those attempts to mold, heeded the relentless call of my spirit’s stronghold.With a determination that burned like a flare, I hung on to my essence since I was barely aware.Today, Iwork with business development while pursuing music simultaneously. I learned toskate at the age of 30 and now perform gigs at night while handling deals during the day. I optedto disregard stereotypes and ignore others, listening only to the fire within if it speaks differently.So, what does power mean? It’s defiance with purpose, staying true to your need. A canvasunmarred by the world’s faded paint, a testament of resilience, a stance far from quaint.What’s your way of defying stereotypes?

My visuals:

Treeleap – Possibilities

Share this profile:

Cookie Consent with Real Cookie Banner