Rebecca Holmberg Jensen

For mig er det et privilegeret ståsted at kunne forstå power som noget, der i bedste Pippi-stil handler om at kaste sig ud i ting, du ikke har prøvet før. Det er vel bare et livsvilkår,at der er en første gang for alt? Power handler om mere end det. Om at gøre ting på trods. Når din startlinje er 100 meter bag ved de andres, men du insisterer på at deltage i løbet, fordi du har indset, at livet er et maratonløb, ikke en sprint, og at de første 100 meter derfor ikke er afgørende. Som tidligere anbragt stod det ikke skrevet i stjernerne, at jeg skulle gå ud af gymnasiet med et tocifret gennemsnit eller klare universitetet sideløbende med,at jeg i stigende grad måtte tage vare på en psykisk syg og hjemløs mor. Som forældre til et vuggestuebarn med et krævende job og et fuldtids studium rystede folk på hovedet af mig, da jeg startede min egen virksomhed . I dag forhandles vores produkter i flere danske butikker, og vi indgik et samarbejde med Estee Lauder Company ugen inden jeg afsluttede mit speciale. Da jeg meddelte, at min lille familie på tre skulle være frivillig RedBarnet Venskabs familie til en socialt udsat dreng på 7 år, blev jeg mødt med: “Jamen, I har da ikke engang familie i København til at hjælpe jer med det barn, I allerede har?”“Nej,”svarede jeg,“men vi gør det på trods.” At mobilisere power til at gøre ting på trods kræver fokus, der rækker udover dig selv.Fokus på at efterlade verden som et bedre sted,end da du kom, fokus på at være nogens forbillede. Som mennesker og som samfund har vi ansvar for at hjælpe hinanden med at opnå ting på trods. På trods af køn, etnicitet og social klasse.